Når en person dør, skal boet skiftes, dvs. det skal gøres op. Dette sker via Skifteretten, der får besked om dødsfaldet typisk fra præst eller bedemand. Det er derfor oftest den, der har bestilt bisættelsen/begravelsen, der bliver indkaldt til møde i Skifteretten.
BOBEHANDLING
Indtil mødet i Skifteretten må der ikke rådes over afdødes midler. Opstår der et akut behov, bør du dog rette henvendelse til Skifteretten, som herefter kan tage affære. På mødet i Skifteretten skal der tages stilling til, hvordan boet skal skiftes, hvilket afhænger meget af de aktiver og passiver, der er i boet og ikke mindst om der er arvinger. Udgangspunktet er at aktiverne realiseres, gælden betales og at det, der eventuelt er tilbage, fordeles mellem arvingerne.
Der er følgende måder at skifte på:
• Boudlæg
• Ægtefælleudlæg
• Uskiftet bo
• Privat skifte
• Forenklet privatskifte
• Bobestyrerbehandling
BOUDLÆG
Nogle gange består dødsboet af så få midler, at aktiverne blot udleveres til arvingerne uden en egentlig bobehandling. Det kaldes boudlæg.
Boudlæg sker, hvis boets aktiver fratrukket rimelige udgifter til begravelse, omkostninger ved boets behandling og gæld sikret ved pant ikke overstiger 38.000.
I sådanne tilfælde vil dødsboet blive udleveret til de nærmeste efterladte med det samme. I alle tilfælde af boudlæg er det Skifteretten, der vurderer hvem den nærmeste efterladte er, men det vil som regel være den, der har sørget for begravelsen.
Den, der får midlerne udleveret, har pligt til at betale for begravelse, for retsafgift og for eventuelle udgifter i forbindelse med bobehandlingen. Skifteretten kan betinge udleveringen af dødsboet af, at den, der modtager midlerne, først rydder afdødes bolig.
Den, der får boets midler, hæfter ikke for afdødes gæld.
Rent praktisk foregår boudlæg på den måde, at man allerede på første møde i Skifteretten fastlægger, om boudlæg er muligt. Herefter bliver dødsboet straks udleveret til den nærmeste efterladte. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at involvere en advokat ved boudlæg.
ÆGTEFÆLLEUDLÆG
Hvis den afdøde var gift, og ægteparrets formue er under 650.000 kr., så har den efterladte ret til at overtage hele boet uden yderligere indsigelse. Det betyder, at den afdødes øvrige arvinger intet får.
Grænsen på de 650.000 kr. kan dog hurtigt blive overskredet. Når den samlede formue gøres op, er beløbet nemlig inklusive den efterlevende ægtefælles eventuelle særeje samt alle de værdier, som den efterladte ægtefælle modtager fra for eksempel forsikringer, pensioner og forsørgertabserstatning.
Ved ægtefælleudlæg er det den efterladte ægtefælle, som hæfter for afdødes eventuelle gæld. For at finde eventuelle kreditorer bliver der indrykket en bekendtgørelse (et proklama) i Statstidende, som opfordrer kreditorerne til at anmelde deres krav inden for otte uger. Anmelder kreditorerne ikke deres krav inden for tidsfristen, bortfalder deres krav.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ:
Hvis boet bliver udleveret til ægtefælleudlæg, kan det få stor arvemæssig betydning mange år frem i tiden. Når den efterladte ægtefælle selv afgår ved døden, vil halvdelen af hendes/hans dødsbo nemlig (som hovedregel) tilfalde arvingerne til den førstafdøde ægtefælle.
Ægtefælleudlæg kan derfor have stor betydning på længere sigt, og det bør man tage med i sine overvejelser.
USKIFTET BO
Hvis den afdøde var gift, og ægteparret har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, har den efterlevende ægtefælle mulighed for – og krav på – at sidde i uskiftet bo. Den efterladte ægtefælle kan side i uskiftet bo med ægteparrets fælles børn eller sidde i uskiftet bo med den afdødes særbørn (børn af tidligere ægteskab/forhold). Sidstnævnte kræver at børnene meddeler deres samtykke hertil.
Den efterlevende ægtefælle kan ikke indgå nyt ægteskab uden at skulle skifte bo. Der er fri rådighed over formuen, dog således at ægtefællen ikke må misbruge rådigheden. Et uforholdsmæssigt stort forbrug (= misbrug) giver arvingerne ret til at kræve boet skiftet.
At sidde i uskiftet bo vil sige, at man udskyder betalingen af arven, så den efterlevende ægtefælle overtager retten til hele dødsboet. Den efterlevende ægtefælle har derfor økonomisk mulighed for f.eks. at blive boende i den samme ejerbolig. Boet vil blive skiftet, når den efterlevende ægtefælle selv afgår ved døden, eller når/hvis han/hun selv ønsker det.
Når boet skiftes senere, er det værdien på netop det tidspunkt, som afgør boets værdi. Den nuværende værdi er afgørende for boets samlede værdi, hvoraf den ene halvdel tilhører den afdøde og den anden halvdel den efterlevende ægtefælle.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ:
Den efterlevende ægtefælle kan ikke indgå nyt ægteskab uden at skulle skifte. Der er fri rådighed over formuen, dog således at ægtefællen ikke må misbruge rådigheden. Et uforholdsmæssigt stort forbrug kan være misbrug og give arvingerne ret til at kræve boet skiftet.
Vi vil derfor anbefale, at et ægtepar i tide opsøger en advokat for at få rådgivning, således at et testamente kan tilpasses deres familieforhold. Så kan den efterlevende ægtefælle lettere få mulighed for at skifte boet, såfremt dette foretrækkes.
Den efterlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld. Ved uskiftet bo bliver der derfor også indrykket et proklama i Statstidende, så den efterlevende får overblik over eventuel gæld, inden boet udleveres.
PRIVAT SKIFTE
Ved privat skifte står arvingerne selv for bodelingen. Det foregår som regel på den måde, at arvingerne giver deres fuldmagt til en advokat, som så tager sig af alle relevante ekspeditioner og beslutninger.
For at boet kan udleveres til privat skifte, er det et krav, at alle arvingerne er enige om dette, ligesom det er et krav, at boets aktiver forventes at overstige passiverne – så der er penge tilbage efter opgørelsen. Hvis arvingerne bliver uenige under bobehandlingen, overgår dødsboet til bobestyrerbehandlingen.
Ved privat skifte vedgår arvingerne ikke arv og gæld. Hvis arvingerne venter med at dele dødsboets aktiver, indtil en eventuel gæld er betalt, hæfter arvingerne altså ikke for gælden. Arvingerne må dog gerne fordele almindeligt indbo og løsøre.
Også her indrykkes et proklama i Statstidende. Såfremt kreditorerne ikke anmelder deres krav inden otte uger, bortfalder kravet. Arvingerne har derfor et godt overblik over boets passiver på et tidligt tidspunkt i bobehandlingen.
Under bobehandlingen skal arvingerne sørge for at sælge de dele af dødsboet, som de ikke ønsker at arve. Derudover skal de udarbejde en åbningsstatus, som er en oversigt over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen. Denne skal foreligge, inden seks måneder efter at boet er blevet udleveret.
Når dødsboet aktiver er solgt, kan boet afsluttes. Arvingerne skal derfor vælge en skæringsdag, som markerer boets slutning.
Hvis boet er skattepligtigt, vil det oftest være en fordel at lade bobehandlingen vare præcist et år, da man således opnår et skattefradrag for hver måned boet behandles op til et år. Det er et krav, at skæringsdagen i et privat bo er senest 1-års-dagen for dødsfaldet.
I tider, hvor det kan være svært at sælge fast ejendom, bør arvingerne derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at få boet udleveret til privat skifte. Kan den faste ejendom ikke sælges inden for 1-års-fristen, overgår boet nemlig til bobestyrerbehandling.
Inden boet afsluttes, udarbejdes en boopgørelse, som er en oversigt over boets aktiver og passiver, samt boets indtægter og udgifter i boperioden. Denne skal sendes til SKAT og Skifteretten senest tre måneder efter den valgte skæringsdag.
FORENKLET PRIVAT SKIFTE
I enkelte tilfælde er det muligt at skifte boet ved forenklet privat skifte. Det betyder blandt andet, at arvingerne ikke skal foretage nær så meget arbejde, da der ikke skal laves en boopgørelse, men alene afleveres en åbningsstatus.
Hvis boet skiftes ved forenklet privat skifte, er der ingen boperiode, da boet anses for værende afsluttet på dødsdagen. Det kan dog have den ulempe, at arvingerne ikke kan benytte de lempelige skatteregler, der gælder for salg af boets aktiver under boperioden og for beslutning af boets indtægter.
ANBEFALINGER
Det kan være en stor mundfuld selv at varetage boets deling. Derfor anbefaler vi altid, at arvingerne får advokatbistand. Mange af de ting, der skal foretages, som for eksempel at sælge boets aktiver, kan have økonomiske konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at det sker på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde.
Derudover bliver arvinger ofte overraskede over hvor meget arbejde, der er forbundet med et dødsbo, så de – oveni sorgen og forvirringen – mister overblikket. Mister arvingerne modet undervejs i processen, vil det typisk kræve ekstra tid for advokaten at rydde op i boets forhold.
BOBESTYRERBEHANDLING
Bobestyrerbehandling træder i kraft, hvis betingelserne for privat skifte ikke kan opfyldes. F.eks. hvis arvingerne ikke kan blive enige. Her vil Skifteretten udlevere boet til en bobestyrer. Bobestyreren vil typisk være en advokat udpeget af Skifteretten, eller en advokat, som den afdøde selv har udpeget i sit testamente.
Bobestyreren træffer alle afgørelser vedrørende bobehandlingen, men alle væsentlige beslutninger skal forelægges arvingerne, inden der træffes en afgørelse.
Ved bobestyrerbehandling indrykkes et proklama i Skifteretten, så eventuelle kreditorer kan anmelde deres krav. Anmelder de deres krav for sent – dvs. efter otte uger - mister de retten til betaling. Når fristen er udløbet, udarbejder bobestyreren den åbningsstatus, der viser oversigten over den afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.
Fristen for valg af skæringsdag er 2-års-dagen for dødsfaldet. Boopgørelsen indeholder, foruden opgørelsen over boets aktiver og passiver samt indtægter og udgifter, også en beregning af den bo- og tillægsboafgift, der skal betales. På opgørelsen ses også fordelingen af arven mellem arvingerne. Boopgørelsen skal forelægges for arvingerne til godkendelse på et bomøde, som senest må finde sted to måneder efter skæringsdagen.
HVILKEN BODELING SKAL VI SÅ VÆLGE?
Der er stor forskel på de konsekvenser, de forskellige bodelinger har, f.eks. hvad angår skatten. Skifteretten kan give jer vejledning om de forskellige skifteformer, men vores erfaring er, at det sker meget tilfældigt – oven i det er der forskel fra Skifteret til Skifteret og på de enkelte sagsbehandleres involvering. Derfor vil vi altid anbefale jer at kontakte en advokat, så alle de efterladte og arvinger får ordentlig rådgivning om hvilken bobehandling, der passer bedst.
BOAFGIFT
Når boet bliver behandlet ved privat skifte og ved bobestyrerbehandling, skal boet betale boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Begge dele er en slags arveskat til Staten, og afgifterne beregnes af boets nettoformue.
Ægtefæller og almennyttige foreninger betaler ikke afgift af det, de arver.
Nogle persongrupper betaler kun boafgiften (15%). Det drejer sig om børn, børnebørn, stedbørn samt samlevende, der har boet sammen i mindst to år, eller som enten venter eller har et fælles barn. Der skal ikke betales boafgift af de første 264.100 kr., som er i boet.
Hvis man som arving ikke hører til ovenstående gruppe, skal man både betale boafgift på 15% og en tillægsboafgift på 25%.
PENSIONER OG FORSIKRINGER
Mange mennesker har tegnet livs- eller ulykkesforsikringer og kapital- og ratepensioner. Disse indeholder typisk en sum penge, som udbetales til de efterladte ved dødsfald. Pengene indgår normalt ikke i dødsboet, men udbetales uden om dødsboet og direkte til de personer, som den afdøde selv har valgt at begunstige.
Hvis den afdøde ikke selv har begunstiget hverken personer eller foreninger, står der som regel i forsikringsbetingelserne og i pensionsvilkårene, at summen skal gå til afdødes ”nærmeste pårørende”. Og hvem er så det?
For pensioner og forsikringer tegnet før den 1.1 2008 gælder følgende:
Den nærmeste pårørende er den efterladte ægtefælle. Hvis en sådan ikke findes, går arveretten videre til ens børn. Kun hvis man ikke efterlader sig hverken ægtefælle eller børn, kan udbetalingen tilfalde en eventuel samlever.
Er pensioner og forsikringer tegnet efter 1.1. 2008 gælder følgende:
Den nærmeste pårørende er ligeledes ægtefællen. Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, er nærmeste pårørende den afdødes samlever – hvis altså den afdøde har levet med vedkommende i mindst to år, eller de har børn sammen. Kun hvis der ikke er hverken ægtefælle eller samlever, kan eventuelle børn få summen udbetalt.
Download pjece om dødsfald og boskifte her.
Det kan være en stor mundfuld selv at varetage boets deling