Stående ved begyndelsen af et forhold, tænker kun de allerfærreste på, at det en dag slutter. Men man kan spare sig selv – og sine arvinger - for både smerte og stridigheder ved at udfærdige et testamente eller en ægtepagt, inden man træder ind over dørtrinnet til den nye, fælles tilværelse.
HVEM ARVER MIG?
Har du ikke oprettet testamente, er arvereglerne således:
KAN JEG ÆNDRE PÅ DETTE?
Med et testamente kan du ændre på, hvem der skal arve dig, og hvor meget. Er du gift eller har du børn, kan du bestemme over ¾ af, hvad der falder i arv efter dig.
FORDELE VED ET TESTAMENTE:
Langt de fleste vil få fordele ud af at oprette et testamente:
NY ARVELOV
Pr. 1. januar 2008 kom en ny arvelov, som gør det muligt for dig at råde over en større del af din formue end hidtidig. Den gør det derfor også lettere at opfylde dine individuelle ønsker – f.eks. at sikre dine nærmeste mest muligt.
HVEM HAR BRUG FOR ET TESTAMENTE?
Alle har brug for et testamente. Selvom Arveloven netop er opdateret forudsætter mange af mulighederne i den, at du opretter et testamente, hvis du ønsker at gøre brug af dem.
HVORDAN GØR JEG?
Har du et bestemt ønske om, hvordan arven efter dig skal fordeles, er det vigtigt, at du taler med din advokat om det.
I langt de fleste tilfælde kan vi oprette et testamente, så det passer præcist til din situation og dine ønsker.
Et testamente oprettes oftest som et notatestamente. Det er gældende, når du har underskrevet testamentet på dommerkontoret. Herefter gemmes en kopi i dommerkontorets arkiv, mens du selv beholder originalen.
SKAL JEG HAVE EN ÆGTEPAGT?
Når to personer gifter sig, opstår der efter de danske regler automatisk formuefællesskab i ægteskabet. Det betyder, at alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad de senere selv tjener, eller det de får i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet.
Formuefællesskabet kaldes i daglig tale fælleseje. I forbindelse med separation/skilsmisse eller ved død skal formuefællesskabet deles. Det er først her, det går op for ægtefællerne, hvad fælleseje i realiteten betyder. De færreste ægtefæller overvejer, at der er et alternativ i form af særeje.
FORMER FOR SÆREJE
Du og din ægtefælle kan vælge mellem følgende former for særeje:
SKILSMISSESÆREJE
Som navnet antyder, betyder skilsmissesæreje, at der er særeje, hvis I skal separeres eller skilles. Det, I hver især ejer, beholder I selv. Men hvis en af jer dør, har I fælleseje, og der skal i så fald ske en deling af fællesboet på almindeligvis. Den længstlevende kan ligeledes sidde i uskiftet bo.
FULDSTÆNDIGT SÆREJE
Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation/skilsmisse og ved dødsfald. Det betyder, at hver af jer – både ved separation/skilsmisse og ved død – beholder de aktiver og passiver, som jeres særeje omfatter. Der skal ikke ske nogen deling.
KOMBINATIONSSÆREJE
I kan også kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje i et såkaldt kombinationssæreje. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal separeres eller skilles, men når én af jer dør bliver afdødes særeje til fælleseje, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje. Det vil sige, at det kun er afdødes aktiver og passiver, der skal deles, og på den måde sikrer I den efterladte bedst muligt.
HVAD SKAL VÆRE SÆREJE?
I forbindelse med oprettelse af ægtepagt om særeje, skal I også tage stilling til, hvad særejet skal omfatte.
Særejet kan omfatte alt, hvad I ejer, men kan også begrænses til kun at angå enkelte aktiver, f.eks. huset, en virksomhed, arv osv.
I kan også oprette brøkdelssæreje, således at kun en bestemt brøkdel af jeres respektive formuer (eller den ene ægtefælles formue) skal være særeje. Endvidere kan I vælge at tidsbegrænse særejet, således at det falder helt bort efter et bestemt antal år, eller at særejet aftrappes år for år i en given periode.
KRÆVES DER ÆGTEPAGT I ANDRE TILFÆLDE?
GAVER
Giver I hinanden gaver, skal I samtidig oprette ægtepagt for at sikre, at gaven er gyldig. Det gælder dog ikke, hvis I giver hinanden sædvanlige gaver (jul, fødselsdag m.v.), eller hvis værdien af gaverne ikke står i misforhold til jeres økonomiske forhold.
Hvis der ikke er tale om en sædvanlig gave, og giverens kreditorer protesterer mod gaven, kan den ikke opretholdes, medmindre I har oprettet en gaveægtepagt.
PENSIONSORDNINGER
Pensionsordninger udgør en udtagelse til udgangspunktet om ligedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ægtefællerne beholder som udgangspunkt egne pensionsordninger.
Hvis I ønsker en ligedeling af jeres pensionsordninger, skal I oprette en ægtepagt herom. På den sikres begge parter, uanset hvem der har sparet mest op og på hvilken måde, dette er sket.
HVORDAN OPRETTER VI ÆGTEPAGT?
For at de aftaler, ægtefæller laver omkring deling, herunder særeje, pensionsordninger og gaver, er gyldige, skal der oprettes en ægtepagt, som nøje beskriver den pågældende aftale. Det er et gyldighedskrav, at ægtepagten tinglyses ved Personbogen i Hobro.
Eventuelle senere ændringer eller ophævelse skal også tinglyses.
Hvis en person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage sine økonomiske eller personlige anliggender, kan der iværksættes et værgemål, hvormed man overdrager ansvaret til en værge. Det kan være en tung beslutning at fratage et menneske råderetten over dele af sit eget liv, men det kan have ubærlige konsekvenser at lade være – både for den pågældende og de pårørende.
HVORNÅR KAN VÆRGEMÅL IVÆRKSÆTTES?
Er en person på grund af sindssygdom, herunder demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, ude af stand til at varetage sine anliggender, kan der iværksættes et værgemål. Formålet er at beskytte vedkommende og at udpege en, der kan handle på vedkommendes vegne. Der kan være opstået problemer, som familien ikke kan klare uden at hente hjælp udefra. Det kan være om økonomiske spørgsmål, men det kan også eller i stedet angå personlige forhold.
Et værgemål skal tilpasses det konkrete behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Det kan derfor begrænses til bestemte aktiver eller opgaver, f.eks. administration af en arv, salg af fast ejendom eller de økonomiske og personlige beslutninger i forbindelse med en flytning til et plejehjem. Værgemål kan tidsbegrænses.
Den, der kommer under værgemål, er fortsat myndig, og kan derfor også selv handle, ligesom stemmeretten bevares. Dog vil den, der kommer under værgemål, ofte ikke mentalt være i stand til selv at træffe beslutninger.
SUPPLERENDE HANDLEEVNEFRATAGELSE
Er personen, der kommer under værgemål, aktiv og i stand og vant til at disponere på egen hånd, kan det være påkrævet med en yderligere sikkerhedsforanstaltning for at beskytte vedkommende. Her kan der som et supplement til værgemålet ske fratagelse af den retlige handleevne, hvis værgemålet omfatter samtlige økonomiske forhold. Dette kan eksempelvis være nødvendigt for at hindre, at de sætter deres formue over styr, eller at de udnyttes økonomisk. Virkningen er, at vedkommende er umyndig og derfor ikke gyldigt kan indgå økonomiske aftaler. Personen har heller ikke stemmeret. Det er kun et fåtal af værgemål, som suppleres med en handleevnefratagelse.
HVEM KAN TAGE INITIATIVET?
Ikke alle kan rette henvendelse til myndighederne om at få et værgemål iværksat. Det er kun de nærmeste, så som en ægtefælle, børn, forældre og søskende. Andre må kontakte kommunale eller regionale myndigheder eller politiet, som så kan indgive anmodning til Statsforvaltningen om værgemålet.
HVEM TRÆFFER AFGØRELSE OG HVORDAN?
Det er normalt Statsforvaltningen på det sted, hvor den, der ønskes sat under værgemål, bor, som træffer afgørelsen. Hvis det findes betænkeligt at behandle sagen på denne måde, f.eks. hvis den, der ønskes sat under værgemål, protesterer, sendes sagen videre til byretten. Beslutning om handleevnefratagelse skal altid træffes af byretten.
Den, som sagen angår, skal altid og uanset tilstanden underrettes om, at der er anmodet om værgemål og senere om de erklæringer, der indhentes, ligesom denne skal underrettes om afgørelsen. Også de nærmeste pårørende vil blive underrettet. Der skal foreligge en lægeerklæring om, hvorvidt de helbredsmæssige betingelser er opfyldt. Bor vedkommende på en institution, indhentes desuden en udtalelse herfra. Den, der søges sat under værgemål, har mulighed for at anmode om et møde i statsforvaltningen og at komme med bemærkninger. En sådan anmodning kan dog afslås, hvis det skønnes, at den pågældende ikke med nytte kan udtale sig.
Behandles sagen i retten, beskikker retten altid en advokat for den, der søges sat under værgemål, som skal repræsentere og bistå vedkommende. Som hovedregel skal der ikke betales vederlag til advokaten. Den, som sagen angår, skal udtale sig i et retsmøde, medmindre det i det konkrete tilfælde ikke skønnes påkrævet.
Statsamtets afgørelser om værgemål kan indbringes for byretten. Byretsdomme kan ankes til landsretten.
Hvis ændrede forhold giver anledning til det, skal værgemålet ændres til et mindre eller mere indgribende. Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, skal værgemålet ophæves.
HVEM UDPEGES SOM VÆRGE?
Samtidig med beslutningen om værgemål skal Statsforvaltningen beskikke en værge. Er sagen afgjort ved dom, træffer retten afgørelsen. I almindelighed udpeges et familiemedlem, en nær pårørende eller en ven, der har kontakt med vedkommende. Der kan kun udpeges én værge. Det er frivilligt, om man vil være værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge, eller er de pårørende uenige om valget, udpeges en af de faste værger, som Statsforvaltningen har antaget til dette. Er værgemålet økonomisk, er den udpegede faste værge oftest en advokat.
Værger kan få deres udlæg dækket. Faste og andre professionelle værger skal have et vederlag, mens andre kun kan få det undtagelsesvis. Det er den, der er under værgemål, som betaler, såfremt midlerne er til det.
FORMUEADMINISTRATION
Hvis værgemålet omfatter en formue på 75.000 kr. eller derover i kontanter eller værdipapirer, skal den normalt indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut. Er formuen mindre, bestyres den af værgen. Der er regler for, hvordan værgen må investere formuen.
VÆRGENS OPGAVER
Værgen skal varetage interesserne for den, der er under værgemål, og handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter. Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for vedkommende, samt at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte.
Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, omfattet af værgemålet. Løsøre skal kun medtages, hvis det er særlig værdifuldt. Fortegnelsen skal indsendes til Statsforvaltningen.
Værgen skal føre og aflægge regnskab over sin administration af de modtagne indtægter. Derudover skal værgen føre regnskab over den forvaltede formue og indsende det til revision, hvis formuen er på 75.000 kr. eller derover.
Værgen skal have godkendelse fra Statsforvaltningen til at foretage usædvanlige dispositioner, bl.a. forbrug af formuen, uanset hvor den er anbragt, salg, pantsætning og køb af fast ejendom, gaver af indtægten og gældsstiftelse.
Ved personlige værgemål kan værgen ikke iværksætte tvangsforanstaltninger.
GIFTE UNDER VÆRGEMÅL
Der er særlige regler om værgemål, hvis vedkommende er gift, forudsat at der er fælleseje i ægteskabet, og en anden end ægtefællen beskikkes som værge. I så fald bestyrer værgen og ægtefællen i forening den del af fællesboet, som er omfattet af værgemålet. Dermed er værgen fritaget for regnskabsaflæggelse og for at indhente godkendelse af usædvanlige dispositioner, ligesom formuen ikke skal anbringes i en forvaltningsafdeling.
Ved at oprette et testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve hvad