Kursus i ægtefælleskifte målrettet sekretærer

 

Kurset henvender sig til sekretærer og giver et indgående kendskab til, hvordan et ægtefælleskifte gennemføres i praksis. Udover en gennemgang af de relevante retsregler, vil der være fokus på udfærdigelse af en boopgørelse, herunder hvordan en latent skattebyrde skal passiveres og hvordan et eventuelt misbrugs- og/eller reguleringskrav skal medregnes. Derudover vil der være en grundig beskrivelse af, hvordan en bodelingsoverenskomst skal formuleres samt angivelse af fremgangsmåden, hvis en ejendom i forbindelse med skiftet skal overdrages til den ene ægtefælle.

  

Underviserne på kurset er advokaterne Anne Kjærhus Mortensen fra Ret og Råd Aarhus og Amalie Baden Marcussen fra Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S.

 

Når du tilmelder dig et arrangement i DFA-regi, så vil dit navn og firmanavn blive vist på en deltagerliste, som sendes ud til hele foreningen.

 

Der udstedes kursusbevis på 6 lektioner. Kursusbeviset eftersendes elektronisk efter kursets afholdelse.

 

Det er gratis at deltage i kurset, hvis en fra kontoret er medlem af Danske Familieadvokater.

 

Kurset afholdes: 

den 22. september 2021 kl. 10 – 16.30 på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

 

Tilmelding

 

  
Navn 
Mail 
Firma 
Hvem fra firmaet er medlem af DFA 

Der er mange fordele ved at være en del af "familien"