Uskiftet bo

Hvis den afdøde var gift, og ægteparret har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, har den efterlevende ægtefælle mulighed for – og krav på – at sidde i uskiftet bo. Den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med ægteparrets fælles børn eller sidde i uskiftet bo med den afdødes særbørn (børn af tidligere ægteskab/forhold). Sidstnævnte kræver, at børnene meddeler deres samtykke hertil.
 

Den efterlevende ægtefælle kan ikke indgå nyt ægteskab uden at skulle skifte boet. Der er fri rådighed over formuen, dog således at ægtefællen ikke må misbruge rådigheden. Et uforholdsmæssigt stort forbrug (= misbrug) giver arvingerne ret til at kræve boet skiftet.
 

At sidde i uskiftet bo vil sige, at man udskyder betalingen af arven, så den efterlevende ægtefælle overtager retten til hele dødsboet. Den efterlevende ægtefælle har derfor økonomisk mulighed for f.eks. at blive boende i den samme ejerbolig. Boet vil blive skiftet, når den efterlevende ægtefælle selv afgår ved døden, eller når/hvis han/hun selv ønsker det.
 

Når boet skiftes senere, er det værdien på netop det senere tidspunkt, som afgør boets værdi. Den nuværende værdi er afgørende for boets samlede værdi, hvoraf den ene halvdel tilhører den afdøde og den anden halvdel den efterlevende ægtefælle.
 

Vær opmærksom på:

Den efterlevende ægtefælle kan ikke indgå nyt ægteskab uden at skulle skifte. Der er fri rådighed over formuen, dog således at ægtefællen ikke må misbruge rådigheden. Et uforholdsmæssigt stort forbrug kan være misbrug og give arvingerne ret til at kræve boet skiftet.
 

Vi vil derfor anbefale, at et ægtepar i tide opsøger en advokat for at få rådgivning, således at et testamente kan tilpasses deres familieforhold. Så kan den efterlevende ægtefælle lettere få mulighed for at skifte boet, såfremt dette foretrækkes.
Den efterlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld. Ved uskiftet bo bliver der derfor også indrykket et proklama i Statstidende, så den efterlevende får overblik over eventuel gæld, inden boet udleveres.
 

 

Det kan være en stor mundfuld selv at varetage boets deling