Forældremyndighed og bopæl

Fællesforældremyndighed

Som forældre har I et fælles ansvar og udgangspunktet er fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarsloven. Hvis i ikke er gift og enten har anmeldt en aftale om fælles forældremyndighed eller afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring vil I også have fælles forældremyndighed. Ellers opnås fælles forældremyndighed når faderskabet fastslås under bestemte forudsætninger.


Beslutninger om barnet

Fælles forældremyndighed om barnet betyder, at I skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres barn. Det er for eksempel beslutninger om skolevalg, flytning til udlandet, (men ikke flytning indenlands), navnevalg, religiøst tilhørsforhold og risikobetonede fritidsaktiviteter.


Delt bopæl

Man kan aftale en såkaldt ”delt bopæl”. Det er en aftale mellem forældrene, den kan godt registreres i CPR- registeret, men derudover har den ikke virkning over for omverdenen. Dvs. barnet har kun et sygesikringsbevis, og kun den forældre der reelt har barnet boende, kan søge om boligsikring eller andre sociale ydelser, med et hjemmeboende barn. En af parterne kan ensidigt ophæve den delte forældremyndighed, blot ved at meddele det. Der er ingen krav om, at man har en dele ordning på samværsområdet, for at man kan aftale delt bopæl.


Ændring af forældremyndighed/bopæl

I kan altid selv ændre forældremyndigheden eller bopælen over jeres barn, hvis I er enige herom. I kan give meddelelse om jeres beslutning til Familieretshuset.


Uenighed om bopæl og forældremyndighed

Vil en af jer have ændret forældremyndigheden eller bopælen og er den anden forældre ikke enig heri, må sagen indbringes for Familieretshuset, der søger at finde en mindelig løsning med jer. Kan der ikke findes en mindelige løsning, afgør Familieretshuset hvilke oplysninger der skal skaffes i sagen. Det kan være udtalelse fra barnet skole eller børnehave, det kan være en samtale med barnet, en børnesagkyndig undersøgelse mv. Når sagen er oplyst, sender Familieretshuset sagen til Familieretten, der så afgør sagen.

 

Familieretten lader barnet få bopæl der hvor det er bedste for barnet at bo. Forældremyndigheden fortsætter normalt altid fælles og den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holde punkter for at antage, at det er til barnets bedste.

 

Den fælles forældremyndighed bevares som udgangspunkt for at sikre, at jeres barn bevarer kontakten til jer begge, og at I som forældre i opretholder det fælles ansvar det er, at drage omsorg for og tage ansvar for jeres barn

 

Hvis der verserer en sag om bopæl eller forældremyndighed, kan Familieretten også tage stilling til spørgsmål om samvær. Familieretten kan også tage stilling til samvær alene, hvis der er tale om en afgørelse, der vil være indgribende for barnet. Er det alene tvist om mindre samværsspørgsmål, f.eks. hvem der har hvilke uger i sommerferien eller om hverdagssamværet skal udvides med en enkelt dag, så træffer Familieretshuset afgørelse.

 

Oplysninger om barnet

Hvis I ikke har fælles forældremyndighed, har den af jer, der ikke har del i forældremyndigheden, ret til at få oplysninger om jeres barns forhold fra skolen, børneinstitutioner og social- og sundhedsvæsnet, samt private sygehuse og privatpraktiserende læger og tandlæger. Den der ikke har del i forældremyndigheden har også ret til at få orientering om, og deltage i generelle sociale aktiviteter på jeres barnets skole eller institution, som fx forældremøder eller sommerfest og juleklip.


Flytning

Alle forældre skal melde flytning til den anden forældre med 6 ugers varsel.
 

 

Det gælder om at finde den bedste løsning for barnet