Find din familieadvokat
Advokat Reinwald

Advokat Natasha Hoffenzits

Ladegårdsvej 22
7100 Vejle
Tlf. 76 40 55 10



Advokat Natasha Hoffenzits har altid brændt for det familieretlige og det strafferetlige område og har arbejdet i flere år i Statsforvaltningen / Familieretshuset, inden hun blev ansat hos Advokat Reinwald i 2019. I Familieretshuset arbejdede Natasha hovedsageligt med familieretlige hastesager, det vil sige med sager, som indeholdt risikofaktorer som vold, misbrug eller psykiske lidelser. Natasha har derfor et indgående kendskab til myndighedernes behandling af disse slags sager. Natasha var derudover en del af Familieretshusets landsdækkende team for internationale børnebortførelser, og hun har således specialiseret sig indenfor børnebortførelser. Natasha har i sit arbejde som advokat primært arbejdet med sager om forældremyndighed, bopæl og samvær samt tvangsfjernelser af børn og med straffesager. Natasha har stor praktisk erfaring, idet hun møder flere gange om ugen rundt i landet i Familieretten, Byretten, Familieretshuset, kommunen, Børn- og ungeudvalget samt Ankestyrelsen. Tidligere har Natasha arbejdet i anklagemyndigheden og har skrevet speciale om videoafhøring af børn. Natasha har således erfaring fra det strafferetlige område fra flere perspektiver, hvilket kan være en stor fordel i din sag, både hvis forsvar skal tilrettelægges bedst muligt, eller hvis du eller dit barn har brug for en dedikeret bistandsadvokat. Særligt grundet sit indgående kendskab til myndighedernes praksis og sine forhandling- samt formidlingsevner opnår Natasha succesfulde resultater for sine klienter. Du er altid velkommen til gratis og uforpligtende at kontakte advokat Natasha Hoffenzits til en ærlig og konkret vurdering af din sag. Natasha arbejder primært med følgende sagsområder: forældremyndigheds- bopæls- og samværssager straffesager som forsvarer og bistandsadvokat tvangsfjernelsessager – Anbringelse af børn børnebortførelsessager ægtefællebidrag og børnebidrag køb og salg af fast ejendom testamentesager

tilbage til søgning