Find din familieadvokat
Advodan Slagelse I/S

Advokat Mie Rahbek Thomsen

Ndr.Ringgade 70 C
4200 Slagelse
Tlf. 57 86 46 00

Website: advodan.dk


Familieadvokat i øjenhøjde

Som familieadvokat kan jeg hjælpe dig med skilsmisse/bodeling, børnesager, testamenter og ægtepagter, køb af fast ejendom, dødsbobehandling og gældssanering. Jeg yder en helhedsorienteret rådgivning i øjenhøjde, så skal du købe bolig, vil vi eksempelvis også drøfte, hvorvidt du og din familie er sikret ved dødsfald, eller om dit indskud i ejendommen skal sikres ved samlivsophævelse eller skilsmisse. I mit arbejde bestræber jeg mig på at opnå løsninger, som alle parter i tvisten kan være tilfredse med – særligt hvis parterne har børn sammen. Det er uhyre vigtigt for det fremtidige samarbejde, at man kan opnå enighed, så rettens involvering måske kan undgås. Derudover er jeg uddannet mediator, medlem af Danske Familieadvokater samt Advodans fagudvalg for privat- og familieret, hvilket giver mig mulighed for at trække på et bredt netværk. Ud over familieret beskæftiger jeg mig med dødsbobehandling, ligesom jeg er medhjælper ved retten i Næstved i gældssaneringssager. Begge sagstyper er i naturlig tilknytning til familieretsområdet, og min erfaring giver mig mulighed for at rådgive hele vejen rundt om en problematik. Jeg er født og opvokset i Slagelse og bor sammen med min mand og vores 2 børn i Vemmelev. Siden 2009 har jeg arbejdet som advokat hos Advodan Slagelse, og mit lokalkendskab er en stor fordel i det daglige arbejde, særligt når jeg beskæftiger mig med ejendomshandler. Den 1. januar 2016 blev jeg partner og medejer af kontoret, hvor vi i alt er 23 jurister/sagsbehandlere/stud.jur. Du er altid velkommen til en uforpligtende snak om netop DIN situation. http://www.advodan.dk/advodan-slagelse/medarbejdere/mie-rahbek-thomsen-7281/

tilbage til søgning