• HVAD KAN EN FAMILIEADVOKAT HJÆLPE MED?
• GODE RÅD OM SKILSMISSE
• RÅD OM BODELING OG ANDRE JURIDISKE FORHOLD FOR UGIFTE SAMLEVENDE

RÅD OM BODELING OG ANDRE JURIDISKE FORHOLD FOR UGIFTE SAMLEVENDE

Ugifte samlevende
Vælger I at leve sammen i et økonomisk, men papirløst fællesskab, kan I komme mange uforudsete problemer i møde ved at starte samlivet med at forholde jer til, hvad der sker, hvis I en dag vælger at gå fra hinanden.
 

Hvis vi går fra hinanden?
Går I fra hinanden, har den af jer, som har købt en ting, også ret til at tage den med. Har du f.eks. stået for tøjet til børnene, dagligvarerne og ferierejserne, mens din partner har købt fladskærmen, bilen og stereoanlægget, så er det din partner, der tager ejendelene med sig ved samlivsophør.

Fast ejendom
Går I fra hinanden, men ejer stadig fast ejendom sammen, skal alle beslutninger om denne træffes i enighed. Er I ikke enige, kan den ene af jer eksempelvis blokere for et salg af huset.
Er godt råd er derfor at få rene linjer nu og undgå uoverensstemmelser senere. F.eks. kan I indgå aftaler, der sikrer jer begge, hvis I en dag skulle gå fra hinanden.

Hvad med børn?

Venter I eller planlægger I at få et barn? Så skal I være opmærksomme på, at den biologiske far ikke automatisk bliver registreret som far og dermed heller ikke automatisk får forældremyndighed. I papirløse forhold skal faren og moren sammen afgive en omsorgs- og ansvarserklæring, og først når den er afgivet, har I fælles forældremyndighed.
 

Hvem skal arve?
Hvis I gerne vil arve hinanden, skal I oprette testamente. Arver I hinanden i henhold til testamente, før I har haft fælles bopæl i to år, eller før I får barn eller venter barn, skal der betales ca. 36,25 % i boafgift af arv og forsikringssummer, der kommer til udbetaling til længstlevende. Arver I hinanden, efter at have boet sammen mere end to år, eller efter at I har fået barn, venter barn eller har haft barn, er afgiften kun 15%.
 

Den længstlevende er ikke automatisk indsat som begunstiget i livsforsikringer, kapitalpensioner m.v. Ønsker I, at den anden skal have forsikringssummen, skal I udfærdige en begunstigelseserklæring - i hvert fald hvis jeres respektive ordninger er oprettet før 1. januar 2008.
 

I kan – hvis I har boet sammen i mere end to år, har, har haft eller venter barn - oprette et udvidet samlevertestamente. Det giver den længstlevende af jer en række af de fordele, som længstlevende ægtefæller har ved død.

Tjekliste
Listen over uforudsete problemer ved det papirløse samliv kan altså være ganske lang. Men ved at stille jer selv og hinanden følgende spørgsmål, inden I pakker flyttekasserne, kan problemerne heldigvis undgås:

• Hvem af jer skal stå på lejekontrakten eller skødet? Kun den ene eller jer begge?
  Stiger boligen i værdi, er det den af jer, der står som ejer, der får hele gevinsten – eller står med hele tabet, hvis værdien falder. Er det en lejebolig, er det også bedre, hvis I begge står på kontrakten.
• Hvad sker der med jeres indskud, hvis I går fra hinanden?
  Hvis den ene af jer indskyder 100.000 kr. mere i huset end den anden, bør I lave en aftale, der sikrer den af jer med det største indskud, sådan at vedkommende får sine penge igen, hvis I går fra hinanden.
• Hvem skal arve jer?
  Som samlevende uden papir arver I ikke hinanden, hvis den ene af jer skulle gå bort. Det betyder altså, at en af jer kan komme til at eje huset med sine svigerforældre - eller sammen med børn fra et tidligere forhold, der måske har ekspartneren som værge. Læs mere om jeres muligheder for at arve hinanden under Testamenter & Ægtepagter. (link til siden)
• Hvis er hvis?
  Sørg for at få jeres respektive navne på fakturaer og købekontrakter vedrørende tv, bil og sofa. Ellers risikerer den ene af jer at stå tomhændet tilbage, hvis I går fra hinanden eller den ene af jer går bort.
• Hvordan fordeler vi udgifterne?
  Hvis du betaler mere end halvdelen af udgifterne til huset, bør I lave en aftale om, hvordan fordelingen skal være ved samlivets ophævelse.