Arv og testamente

Testamenter

Hvem arver mig?

Har du ikke oprettet testamente, er arvereglerne således:

• Er du gift uden børn, arver din ægtefælle.
• Er du gift og har børn, arver både din ægtefælle og børnene.
• Er du samlevende uden børn, arver din forældre og/eller søskende.
• Er du samlevende og har børn, arver børnene det hele.
• Er du enlig og har børn, børnebørn eller oldebørn, arver de.
• Er du enlig uden børn, arver dine forældre og/eller søskende.

Kan jeg ændre på dette?

Med et testamente kan du ændre på, hvem der skal arve dig, og hvor meget. Er du gift eller har du børn, kan du bestemme over ¾ af, hvad der falder i arv efter dig.

Fordele ved et testamente

Langt de fleste vil få fordele ud af at oprette et testamente:

• Er du enlig uden børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig.
• Du kan sikre din samlever. Din samlever arver dig kun, hvis du opretter testamente herom – uanset hvor længe I har været samlevende.
• Du kan lade din ægtefælle arve mest muligt, så størstedelen af arven ikke går til børnene, før den sidste af jer dør. Din ægtefælle arver ikke automatisk mest muligt, blot fordi I er gift.
• Du kan undgå uhensigtsmæssig fordeling mellem fællesbørn og særbørn.
• Du kan bestemme, at arven til dine børn skal båndlægges eller udbetales ratevis.
• Du kan bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne.
• Og meget mere…

Arv

Når en person dør, skal boet skiftes, dvs. det skal gøres op. Dette sker via Skifteretten, der får besked om dødsfaldet typisk fra præst eller bedemand. Det er derfor oftest den, der har bestilt bisættelsen/begravelsen, der bliver kontaktet af Skifteretten.

Der er følgende måder at skifte et dødsbo på:

• Boudlæg
• Ægtefælleudlæg
• Uskiftet bo
• Privat skifte
• Forenklet privat skifte
• Bobestyrerbehandling
• Hvilken bodeling skal vi så vælge?

Boudlæg

Nogle gange består dødsboet af så få midler, at aktiverne blot udleveres til arvingerne uden en egentlig bobehandling. Det kaldes boudlæg.

Boudlæg sker, hvis boets aktiver fratrukket rimelige udgifter til begravelse, omkostninger ved boets behandling og gæld sikret ved pant ikke overstiger en formue i boet kr. 51.000 (gældende for 2024, reguleret årligt).

I sådanne tilfælde vil dødsboet blive udleveret til de nærmeste efterladte med det samme. I alle tilfælde af boudlæg er det Skifteretten, der vurderer, hvem den nærmeste efterladte er, men det vil som regel være den, der har sørget for begravelsen.

Den, der får midlerne udleveret, har pligt til at betale for begravelse, for retsafgift og for eventuelle udgifter i forbindelse med bobehandlingen. Skifteretten kan betinge udleveringen af dødsboet af, at den, der modtager midlerne, først rydder afdødes bolig.

Den, der får boets midler, hæfter ikke for afdødes gæld.

Rent praktisk foregår boudlæg på den måde, at Skifteretten efter samtale med kontaktpersonen beslutter, om boudlæg er muligt. Herefter bliver dødsboet straks udleveret til den nærmeste efterladte. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at involvere en advokat ved boudlæg.

Ægtefælleudlæg

Hvis den afdøde var gift, og ægtefællernes formue er under 870.000 kr. (gældende for 2024, reguleres årligt), så har den efterladte ægtefælle ret til at overtage hele boet. Det betyder, at den afdødes øvrige arvinger intet får.

Grænsen på de 850.000 kr. kan dog hurtigt blive overskredet. Når den samlede formue gøres op, er beløbet nemlig inklusive den efterlevende ægtefælles eventuelle særeje samt alle de værdier, som den efterladte ægtefælle modtager fra for eksempel forsikringer, pensioner og forsørgertabserstatning.

Ved ægtefælleudlæg er det den efterladte ægtefælle, som hæfter for afdødes eventuelle gæld. For at finde eventuelle kreditorer bliver der indrykket en bekendtgørelse (et proklama) i Statstidende, som opfordrer kreditorerne til at anmelde deres krav inden for otte uger via skifteportalen.dk. Anmelder kreditorerne ikke deres krav inden for tidsfristen, bortfalder deres krav.

Hvis boet bliver udleveret til ægtefælleudlæg, kan det få stor arvemæssig betydning mange år frem i tiden. Når den efterladte ægtefælle selv afgår ved døden, vil halvdelen af hendes/hans dødsbo nemlig tilfalde arvingerne til den førstafdøde ægtefælle, hvis der ikke er oprettet testamente.

Uskiftet bo

Hvis den afdøde var gift, og ægtefællerne har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, har den længstlevende ægtefælle mulighed for – og krav på – at få boet udleveret til uskiftet bo. Den længstlevende ægtefælle har til at få boet udleveret til uskiftet bo med ægtefællernes fælles børn. Det kræver samtykke fra afdødes særbørn.

Den længstlevende ægtefælle kan ikke indgå nyt ægteskab uden at skifte boet. Der er fri rådighed over formuen, dog således at ægtefællen ikke må misbruge rådigheden. Et uforholdsmæssigt stort forbrug (= misbrug) giver arvingerne ret til at kræve boet skiftet.

Et uskiftet bo betyder, at man udskyder betalingen af arven, så den længstlevende ægtefælle overtager retten til hele den fælles formue. Boet vil blive skiftet, når den længstlevende ægtefælle selv afgår ved døden, eller når/hvis han/hun selv ønsker det.

Når boet skiftes senere, er det værdien på netop det senere tidspunkt, som udgør boets værdi. Den ene halvdel af formuen udgør arv efter den førstafdøde, og den anden halvdel tilhører den længstlevende ægtefælle.

Den længstlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld. Ved uskiftet bo bliver der derfor også indrykket et proklama i Statstidende, så den længstlevende får overblik over eventuel gæld og kan søge det uskiftede bo ændret til en anden skifteform. Der skal udarbejdes en formueopgørelse senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Privat skifte

Ved privat skifte står arvingerne selv for bobehandlingen. Det foregår som regel på den måde, at arvingerne giver fuldmagt til en advokat, som så tager sig af alle relevante ekspeditioner og beslutninger.

For at boet kan udleveres til privat skifte, er det et krav, at alle arvingerne er enige om dette, ligesom det er et krav, at boets aktiver forventes at overstige passiverne – så der er penge tilbage efter opgørelsen. Hvis arvingerne bliver uenige under bobehandlingen, overgår dødsboet til bobestyrerbehandling.

Ved privat skifte vedgår arvingerne ikke arv og gæld. Hvis arvingerne venter med at dele dødsboets aktiver, indtil en eventuel gæld er betalt, hæfter arvingerne altså ikke for gælden. Arvingerne må dog gerne fordele almindeligt indbo og løsøre.

Også her indrykkes et proklama i Statstidende. Såfremt kreditorerne ikke anmelder deres krav inden otte uger, bortfalder kravet. Arvingerne har derfor et godt overblik over boets passiver på et tidligt tidspunkt i bobehandlingen.

Under bobehandlingen skal arvingerne sørge for at sælge de dele af dødsboet, som de ikke ønsker at arve. Derudover skal de udarbejde en åbningsstatus, som er en oversigt over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen. Denne skal foreligge inden seks måneder efter, at boet er blevet udleveret.

Når dødsboets aktiver er solgt eller overtaget af arvingerne, kan boet afsluttes. Arvingerne skal derfor vælge en skæringsdag, som markerer boets slutning. Det er et krav, at skæringsdagen i et privat skiftet bo er senest 1-års-dagen for dødsfaldet.

Hvis der er fast ejendom, der skal sælges, bør arvingerne derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at få boet udleveret til privat skifte. Kan den faste ejendom ikke sælges inden for 1-års-fristen, overgår boet nemlig til bobestyrerbehandling.

Inden boet afsluttes, udarbejdes en boopgørelse, som er en oversigt over boets aktiver og passiver, samt boets indtægter og udgifter i boperioden. Denne skal sendes til Skattestyrelsen og Skifteretten senest tre måneder efter den valgte skæringsdag.

Forenklet privat skifte

I enkelte tilfælde er det muligt at skifte boet ved forenklet privat skifte, fx når der ikke skal betales boafgift. Det betyder blandt andet, at arvingerne ikke skal foretage nær så meget arbejde, da der ikke skal laves en boopgørelse, men alene afleveres en åbningsstatus.

Hvis boet skiftes ved forenklet privat skifte, er der ingen boperiode, da boet anses for værende afsluttet på dødsdagen. Det kan dog have den ulempe, at arvingerne ikke kan benytte de lempelige skatteregler, der gælder for salg af boets aktiver under boperioden og for beskatning af boets indtægter.

Bobestyrerbehandling 

Et bo skal behandles som et bobestyrerbo, hvis betingelserne for privat skifte ikke kan opfyldes, fx hvis arvingerne ikke kan blive enige. Her vil Skifteretten udlevere boet til en bobestyrer. Bobestyreren vil være en advokat, der er autoriseret af Skifteretten, eller en advokat, som den afdøde har valgt i sit testamente.

Bobestyreren træffer alle afgørelser vedrørende bobehandlingen, men alle væsentlige beslutninger skal forelægges arvingerne, inden der træffes en afgørelse.

Ved bobestyrerbehandling indrykkes et proklama i Statstidende, så eventuelle kreditorer kan anmelde deres krav på skifteportalen.dk. Anmelder de deres krav for sent – dvs. efter otte uger - mister de retten til betaling. Når fristen er udløbet, udarbejder bobestyreren åbningsstatus, der er en oversigt over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

Skæringsdag for afslutning af et bobestyrerbo er to år fra dødsdagen, men Skifteretten kan forlænge fristen. Boopgørelsen indeholder, foruden opgørelsen over boets aktiver og passiver samt indtægter og udgifter, også en beregning af den bo- og tillægsboafgift, der skal betales. På opgørelsen ses også fordelingen af arven mellem arvingerne. Boopgørelsen skal forelægges for arvingerne til godkendelse på et bomøde, som senest må finde sted to måneder efter skæringsdagen. Boopgørelsen skal sendes til Skattestyrelsen og Skifteretten senest tre måneder efter den valgte skæringsdag.

Boafgift og skattepligt

Når boet bliver behandlet som privat skifte og som et bobestyrerbo, skal boet betale boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Boafgift beregnes af boets nettoformue.

Ægtefæller og almennyttige foreninger betaler ikke boafgift af det, de arver.

Børn, børnebørn, stedbørn samt samlevende, der har boet sammen i mindst to år, eller som enten venter eller har et fælles barn betaler boafgift med 15 %. Der skal ikke betales boafgift af de første 333.100 kr. (2024), som er i boet.

Hvis man som arving ikke hører til ovenstående gruppe, skal man både betale boafgift på 15% og en tillægsboafgift på 25%. Tillægsboafgift beregnes af nettoformuen efter fradrag af boafgiften. Den samlede afgift udgør ca. 36,25 % af nettoformuen.

Et dødsbo er selvstændigt skattepligtigt, hvis boets aktiver eller nettoformuen ved boets afslutning overstiger kr. 3.272.500 (2024). Det betyder, at der skal udarbejdes en selvangivelse for perioden 1. januar i dødsåret og indtil boets skæringsdag.

Det kan være en fordel at lade bobehandlingen vare i et år, da man opnår et skattefradrag, for hver måned boet behandles i op til et år.

Pensioner og forsikringer

Afdøde kan have tegnet livs- eller ulykkesforsikringer og kapital- og ratepensioner. Disse indeholder typisk en sum penge, som udbetales uden om boet til de personer, som den afdøde selv har valgt at begunstige.

Hvis den afdøde ikke selv har begunstiget hverken personer eller foreninger, står der som regel i forsikringsbetingelserne og i pensionsvilkårene, at summen skal tilfalde afdødes ”nærmeste pårørende”.

For pensioner og forsikringer tegnet før den 1.1 2008 gælder følgende:
Den nærmeste pårørende er:

1. Længstlevende ægtefælle
2. Livsarvinger
3. Arvinger iht. testamente
4. Arvinger iht. arveloven

Er pensioner og forsikringer tegnet efter 1.1. 2008 gælder følgende:

Den nærmeste pårørende er

1. Længstlevende ægtefælle
2. Samlever, hvis de har boet sammen i mindst to år inden dødsfaldet eller har eller venter barn/b sammen.
3. Livsarvinger
4. Arvinger iht. testamente
5. Arvinger iht. arveloven

Hvis der ikke er nogen nærmeste pårørende, tilfalder forsikringen/pensionen dødsboet.