Forældremyndighed og bopæl

Fælles forældremyndighed

Som forældre har I et fælles ansvar og udgangspunktet er fælles forældremyndighed. Hvis I ikke er gift og enten har anmeldt en aftale om fælles forældremyndighed eller afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, vil I også have fælles forældremyndighed. Ellers opnås fælles forældremyndighed, når faderskabet fastslås under bestemte forudsætninger.

Fælles forældremyndighed om barnet betyder, at I skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres barn. Det er for eksempel beslutninger om skolevalg, flytning til udlandet, (men ikke flytning indenlands), navnevalg, religiøst tilhørsforhold og risikobetonede fritidsaktiviteter.

Ændring af forældremyndighed/bopæl

I kan altid selv ændre forældremyndigheden eller bopælen over jeres barn, hvis I er enige herom. En aftale om ændring af forældremyndighed skal meddeles Familieretshuset for at være gyldig.

Uenighed om forældremyndighed og bopæl

Hvis I ikke er enige om forældremyndigheden eller bopælen kan man indbringe sagen for Familieretshuset.

Kan der ikke findes en mindelige løsning, skal Familieretshuset belyse sagen og barnets perspektiv. Det kan fx bestå i en udtalelse fra barnet skole eller børnehave, det kan være en samtale med barnet, en børnesagkyndig undersøgelse mv. Når sagen er oplyst, sender Familieretshuset sagen til Familieretten med henblik på afgørelse.

Familieretten træffer afgørelse med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. 

Den fælles forældremyndighed bevares som udgangspunkt for at sikre, at jeres barn bevarer kontakten til jer begge, og at I som forældre i opretholder det fælles ansvar det er, at drage omsorg for og tage ansvar for jeres barn. Den fælles forældremyndighed ophæves kun, hvis retten vurderer, at det er bedst for barnet, at kun den ene forælder træffer beslutninger om barnet.

Delt bopæl

Man kan aftale en såkaldt ”delt bopæl”. Det er en aftale mellem forældrene, som kan registreres i CPR-registeret, men derudover har den ikke virkning over for omverdenen. Retten kan ikke bestemme, at forældrene skal have delt bopæl.

Barnet har kun et sygesikringskort, og kun den forælder, der har barnet registreret på sin adresse, kan søge om boligsikring eller andre sociale ydelser. Den ene forælder kan vælge at ophæve den delte bopæl, blot ved at meddele det til den anden forælder. Man kan have delt bopæl, uanset hvilken samværsordning barnet er i.

Orienteringsretten

Hvis I ikke har fælles forældremyndighed, har den af jer, der ikke har del i forældremyndigheden, ret til at få oplysninger om jeres barns forhold fra skolen, børneinstitutioner og social- og sundhedsvæsnet, samt private sygehuse og privatpraktiserende læger og tandlæger. Den der ikke har del i forældremyndigheden har også ret til at få orientering om, og deltage i generelle sociale aktiviteter på jeres barnets skole eller institution, som fx forældremøder eller sommerfest og juleklip.

Flytning

Bopælsforælderen skal melde flytning til den anden forælder med 6 ugers varsel.

Samvær

Et barn har ret til samvær med den af jer, som barnet ikke bor sammen med.

I har som forældre et ansvar for at sikre, at barnet har en tæt og jævnlig kontakt til den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med, og at samværet fungerer godt for jeres barn.
Hvis I selv kan blive enige om samværets omfang, behøver I ikke inddrage Familieretshuset.

Uenighed om samvær

Hvis I ikke kan blive enige om samværet, kan Familieretshuset hjælpe jer med at finde frem til en løsning. I kan i den forbindelse få børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Under sagens behandling kan Familieretshuset fastsætte kontaktbevarende samvær.

For at finde frem til den bedste samværsordning for jeres barn vil Familieretshuset belyse barnets perspektiv, fx ved en børnesamtale, en børnesagkyndig undersøgelse og ved indhentelse af udtalelser fra institution, skole mv.

Den endelige beslutning om samværets omfang træffes i nogle sager af Familieretshuset og i andre af Familieretten.

Ændring af samvær

En ændring af en samværet forudsætter at forholdene har ændret sig væsentligt, siden I indgik aftalen, eller der blev truffet en afgørelse.

Transport i forbindelse med samvær

I kan selv aftale, hvordan udgifter til barnets transport skal fordeles.

Som udgangspunkt skal I dele transportudgifterne på den måde, at den af jer, som barnet har samvær med, skal sørge for afhentning ved samværets begyndelse. Der skal betales for både barnets og en eventuel ledsagers transport.

Daglig kontakt

Den af jer, som ikke bor sammen med barnet, har mulighed for at få fastsat anden form for kontakt end fysisk samvær med jeres barn. Det kan være kontakt i form af telefonsamtaler, virtuel kontakt, breve eller e-mails.

Hvis I ikke selv kan blive enige om denne form for kontakt, kan I søge Familieretshuset herom.

Samvær med andre end forældre

Et barn kan i særlige situationer få fastsat samvær med nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til. Det gælder:

  • Hvis en forælder er død, eller begge forældre er døde
  • Hvis der ikke – eller kun i yderst begrænset omfang – er samvær med den forælder, barnet ikke bor hos

Det er barnets nærmeste pårørende, der kan søge Familieretshuset om samvær med barnet.

Hvis samværet aflyses

Hvis samværet bliver aflyst, får samværsforælderen helt automatisk ret til såkaldt erstatningssamvær i den efterfølgende uge, i samme omfang, på samme vilkår. Erstatningssamvær udløses automatisk uanset aflysningsgrunden - også i tilfælde af barnets sygdom. Hvis samværsforælderen aflyser samværet, er der ikke ret til erstatningssamvær.

Hvis barnet ikke udleveres til samvær

Hvis bopælsforælderen nægter at udlevere barnet til samvær, kan samværsforælderen bede om Familierettens hjælp til at få barnet udleveret. Familieretten kan fastsætte erstatningssamvær. Anmodning om Familierettens hjælp til udlevering af barnet skal ske via minretssag.dk.

Læs mere om vores øvrige
fagområder nedenfor

Find den familie­advokat, der er tættest på dig

Du kan med fordel søge rådgivning hos en advokat med speciale inden for familie- og arveret.

Læs mere

keyboard_arrow_up